www.dongobbi.dk - Den Marianske Præstebevægelse - Don Stefano Gobbi
     

    Den guddommelige
    barmhjertighedens triumf
     
    544
    Livorno, 16. april 1995
    Påskesøndag
     
    a) “Mine elskede sønner, glæd jer sammen med mig, lidelsens smertefulde Moder og opstandelsens trøstede og glade Moder.
    b)

    Foren jeres glæde med glæden hos alle englenes hære, som bøjer sig tilbedende for min Søn, Jesus, medens Han viser sig for dem i sin Guddommeligheds strålende glans. Foren jeres glæde med hele Paradisets jubel, som hilser Guds Søn velkommen, Han som er opstanden og sidder ved Faderens højre hånd, og med de retfærdige, som i underverdenen jubler over deres befrielse.
    I dag gennemstrømmes hele skabningen af nyt liv. Hele menneskeheden jubler i højeste glæde, for i den korsfæstede, døde og opstandne Jesus skuer de den Guddommelige Barmhjertigheds triumf.
    c)

    Den Guddommelige Barmhjertigheds Triumf bliver virkelighed, fordi den guddommelige retfærdighed er sket fyldest ved soningen af den synd, som blev begået af de første forældre, som bragte fordømmelse over alle deres efterkommere. I den opstandne Kristus er det i dag blevet virkelighed, at hele menneskeheden vidunderligt kan vende tilbage til den himmelske Faders arme.
    Jesus hengav sig som soneoffer, for at Faderens barmhjertige kærlighed kunne optage den nu forløste og befriede menneskehed i sit livsfællesskab.
    d)

    Den Guddommelige Barmhjertigheds triumf virkeliggøres ved det godes sejr over det onde, Nåden over synden, Kærligheden over hadet og Livet over døden.
    Kristus, som sejrende træder ud af graven, udpeger en lysets vej for hele menneskeheden, for at den må kunne gengælde den store gave, som den har modtaget af Ham.
    Det er kærlighedens vej.
    Nu kaldes der på kærligheden, for at den må besejre egoisme og had, vold og krig, misforståelser og alle former for splittelse.
    e) Den guddommelige Barmhjertigheds triumf er tilvejebragt over Satan og alle hans onde ånder, for denne dag markerer øjeblikket for deres største nederlag.
    Ganske vist kan Satan stadig virke for at føre denne svage menneskehed til ruin og fortabelse, også selvom den er blevet forløst. Men til slut vil den fulde sejr være Guds, fordi Kristus er den eneste Frelser og jeres Forløser.
    f) I disse sidste tider når kampen mellem godt og ondt, Nåde og synd, mellem Gud og Satan sin styrkes højdepunkt.
    g) Det kan se ud i disse sidste tider, som om Satan har sejret, ligesom den lørdag, hvor Jesus lå livløs i graven. Men det øjeblik er nær, hvor den opstandne Kristus vil åbenbare sig i hele sin kraft. Ondskaben vil blive tilintetgjort, Satan vil blive besejret for evigt, og derpå vil den Guddommelige Barmhjertighed vise sig i verden i hele sin pragt.”