www.dongobbi.dk - Den Marianske Præstebevægelse - Don Stefano Gobbi
     

    De familier,
    som er indviet til mig
     
    358
    San Quirinio – Pordenone, 23. juli 1987
    (Efter Rosenkransbønnen)
     
    a)

    ”Hvor føler jeg mig trøstet ved denne dag, som blev tilbragt i bøn og i enkel og hjertelig broderlighed med denne familie, som er indviet til mig, og som tilhører mig! Nu vil jeg sige jer et trøstens ord, som kan hjælpe jer over de daglige vanskeligheder i jeres liv. Jeg elsker jer. Jeg er tilstede midt iblandt jer. Jeg taler til jer og leder jer, for I er redskaber for min moderlige vilje.
    b)

    Jeg ser med kærlighed på de familier, som er indviet til mig. I denne tid tager jeg familierne til mig og fører dem ind i mit uplettede hjertes dyb, for at de må finde beskyttelse og sikkerhed, trøst og tryghed. Ligesom jeg elsker at blive påkaldt af mine præster som Moder og Dronning, således elsker jeg også at blive påkaldt som Moder og Dronning af de familier, som er indviet til mig.

    c)
    		Jeg er Moder og Dronning for familierne. Jeg våger over deres liv, tager deres problemer til mit hjerte, bekymrer mig ikke kun om det åndelige, men også om alle dens medlemmers legemlige ve og vel. Hver gang en familie indvier sig til mit uplettede hjerte, er det som om I åbner døren for jeres himmelske Moder, inviterer hende til at træde indenfor og giver hende mulighed for endnu stærkere at kunne udøve sin moderlige funktion.
    d)

    Det er grunden til, at jeg ønsker, at alle kristne familier skal indvie sig til mit uplettede hjerte. Jeg ønsker, at man åbner alle husets døre for mig, for at jeg kan drage ind og moderligt kan tage bolig hos jer. Så drager jeg ind og bor hos jer som jeres Moder og tager del i hele jeres liv.
    e)

    Frem for alt tager jeg vare på jeres åndelige liv. Jeg søger at bringe familiemedlemmernes sjæle til altid at leve i Guds nåde. Dér, hvor jeg går ind, går synden ud. Dér, hvor jer er, der er altid nåde og guddommeligt lys. Dér, hvor jeg bor, dér bor renhed og hellighed sammen med mig. Det er derfor min første moderlige opgave er at udvirke, at familiens medlemmer lever i nådens stand, og at de går fremad i et helligt liv ved udøvelsen af alle de kristne dyder.

    f) Og da ægteskabets sakramente giver jer en særlig nåde til at få jer til at udvikle jer sammen, er min opgave en dyb befæstelse af familiens énhed, at bringe mand og kone til et stadig dybere åndeligt fællesskab, at fuldkommengøre deres menneskelige kærlighed, at gøre den mere fuldkommen, at lede den ind i Jesu Hjerte, så at den må antage en ny form for endnu større fuldkommenhed, som kommer til udtryk i en ren og overnaturlig kærlighed. Jeg styrker enheden i familien mere og mere. . Jeg bringer dem til en større og gensidig forståelse. Jeg får dem til at føle en ny trængende nødvendighed efter en dybere og mere fintfølende forbundethed.
    g) Jeg fører dens medlemmer ad hellighedens og glædens vej, som må banes og vandres i fællesskab, for at de må blive i stand til at nå kærlighedens fuldkommengørelse og således nyde fredens kostelig gave. Således former jeg mine børns sjæle og gennem familien leder jeg dem til hellighedens tinde.
    h)

    Jeg ønsker at komme ind i familierne for at gøre jer hellige, for at føre jer til kærlighedens fuldkommenhed, for at blive hos jer for at gøre jeres familiers enhed mere frugtbar og stærk.
    i) Og så drager jeg også omsorg for den materielle velfærd for de familier, som er indviet til mig.
    j) En families størst skat er dens børn. Børnene er et tegn på en særlig forkærlighed fra Jesus og fra mig. Børnene skal være ønsket, budt velkommen og opelsket som familens kostbareste juveler. Når jeg kommer ind i en familie, ser jeg straks efter børnene; de bliver også mine børn.
    k)  
    l)  
    m)  
    n)  
    o)  
    p)  
    q)  
    r)  
    s)  
    t)