www.dongobbi.dk - Den Marianske Præstebevægelse - Don Stefano Gobbi | |
Den faste, som jeg beder jer om |
|
306 | 16.
marts 1985 |
lørdag
i fasten |
|
Dongo (Como, Italien) | |
a) | ”Gå ad bodens og afkaldets vej”. |
b) | Jeg beder jer om legemlig faste som et middel til at neddæmpe sanseligheden for at sone den udbredte illusion, som fører så mange af mine børn vild. De bliver smittet til kun at søge lykken i tilfredsstillelsen af deres sanselige og materielle nydelser. |
c)
|
Hvor mange bliver ikke fyldt med ukyskhedens og rusmidlers gift! Hvor udbredt er ikke den umoralske presses og pornografiens betændte sår! De samfundsmæssige kommunikationsmidler bliver ofte redskaber for moralsk nedbrydelse af samvittigheden, for udbredelse af laster og obskønitet, og for synd, som i dag lovprises som noget godt og værdifuldt. |
d) | Derfor beder
jeg jer om, mine kære børn, som er indviede til mig,
at skænke mig den store kraft, som ligger i jeres soning, den
kraft som kan hjælpe mig med at dæmme op imod udbredelsen
af en så smitsom og farlig sygdom. Jeg beder jer om legemlig
faste for at bekæmpe jeres legemlige behov og i dag give vidnesbyrd
om nødvendigheden af at sætte en grænse for den
gale higen efter forlystelse. Med jeres gode eksempel skal I vise,
at ’mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert
ord, der udgår af Guds mund’ (Mat 4,4). |
e) | Jeg beder jer om åndelig faste, en afholdenhed fra alle former for ondt, for at I alene kan blive næret af godheden, af nåden og af kærligheden. Den føde, som er Guds ord, nærer jer åndeligt og styrker jeres tilværelse i nådens liv. Jeg beder jer om åndens faste, idet I ved at tage imod den sandhed, som Jesus har åbenbaret jer, bevarer jeres ånd fra enhver vildfarelse. |
f) | Jeg gentager det for jer: I skal leve af Den hellige Skrifts kostbare føde, især af Jesu evangelium. Modtag budskaberne, overvej dem og lev de budskaber, som også jeres himmelske Moder i dag skænker jer på så mangfoldige måder. |
g) | Derfor må
I være bevidste om at afvise alle ideologier, som strider imod
jeres tro, og som indeholder snedige og farlige vildfarelser, som
er til så stor skade for jeres vækst i troskaben mod de
forpligtelser, I modtog da I blev døbt. |
h) | Jeg beder jer om hjertets faste, idet I lukker det for den uordnede afhængighed af jer selv, af ting og af mennesker. |
i) | Hvor er der
mange, der kun kan tænke på sig selv og som lader sig
opsluge af en tøjlesløs egoisme, der udelukker dem fra
enhver mulighed for et sandt fællesskab med andre! Hvor er der
mange, der er slaver af en forhærdet afhængighed af ting
og af penge, som de gør til eneste mål for deres liv.
De fortæres af det begær, som er kilden til så mange
andre laster og synder! Således lukker de deres hjerte for den
umådelige nød hos de små, de fattige og hos dem,
som er trængt ud i periferien. De kan ikke få øje
på dem, som har det svært og burde støttes. |
j) | Jeg beder jer om sjælens faste, idet I holder den fjernt fra enhver synd – selv den allermindste - , så at jeres sjæl kan blive næret af Guds nåde og lys alene. Undfly dødssynd som det værste af alle onder; hold hver dag jeres samvittighedsransagelse; lad jer føjeligt lede af Ånden. Vend igen tilbag til den gode brug af hyppigt skriftemål. |
k) | Undgå også de mindre anledninger til synd. Derfor beder jeg jer om at lukke øjne og ører for fjernsyn og biografer for at bevare jeres sjæl i renhedens og nådens lys. |
l) | Hvis I overholder den faste, som jeg beder jer om, vil I blive I en stærk barriere mod oversvømmelse af det onde og af synden, og I vil frembære en offergave for Herren af fuldkommen hengivelse og bod, for at opnå af Ham, at så mange af mine arme, syndige børn må omvende sig. |
m) | Således vil I blive redskaber for min fred. I vil udbrede hjertets fred, fordi I går på den vej, som jeres himmelske Moder viser jer.” |