www.dongobbi.dk - Den Marianske Præstebevægelse - Don Stefano Gobbi | |
Det ny Jerusalem |
|
242 | Jerusalem,
5. Marts 1982 |
Første fredag i måneden. | |
a) | Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn om mig, som en høne tager sine kyllinger under sine vinger; men I ville ikke... Vidste du dog blot på denne dag, hvad der tjener til din fred! |
b) | Igen hører jeg min Søns Jesu bedrøvede klage. Hvor ofte har også jeg som jeres Moder kaldt på jer for at tage jer under min moderlige kærligheds vinger. Nu er trængselens dage kommet. |
c)
|
Mine indbydelser blev ikke modtaget Min gentagne overnaturlige indgriben ville man ikke tro på. Man forsøgte at ignorere alt det, jeg har gjort i disse år for at afhjælpe jeres nød og for at fri jer fra de farer, som truer jer. |
d) | Ligesom profeterne i Jerusalem blev slået ihjel, ligesom i denne by endog Guds Søn, den Messias, som gennem århundreder var forjættet og forberedt, blev afvist, udskældt og dømt, således bliver nu det frelsesvirke, som jeres Moder, disse sidste tiders himmelske profet, sætter i værk, alt for ofte hindret, idet man fortier det eller tager afstand fra det i Kirken, i Guds nye Israel. |
e) | Jeg har talt på så mange forskellige måder, men man har ikke hørt på mine ord. På mange forskellige måder har jeg åbenbaret mig, men man har ikke villet tro på mine tegn. Mine indgreb, også de mest ekstraordinære, er blevet draget i tvivl. O, ny Jerusalem, Jesu Kirke, Guds sande Israel! Hvor ofte har jeg villet samle alle dine børn om mig, sådan som en høne tager sone kyllinger under sine vinger...Hvis dog blot du på denne dag havde erkendt, hvad der tjener til din frelse.! |
f) | Men nu vil stor trængsel komme over dig. Du skal rystes af stormende uvejr og orkaner. Af de store værker, som den menneskelige stolthed har opbygget i dig, vil der ikke blive sten på sten tilbage. |
g) | Du Ny Jerusalem, tag i dag imod mit kald til omvendelse og til indre renselse. Så vil snart den nye æra med retfærdighed og hellighed kunne stråle over dig. Du vil udgyde dit lys over alle jordens folkeslag. Så vil min Søn Jesus midt imellem jer oprette sit herlighedsrige i kærlighed og fred. |