www.dongobbi.dk - Den Marianske Præstebevægelse - Don Stefano Gobbi | |
Dyret som ligner et lam |
|
406 | Dongo
(Como), 13. juni 1989 |
Årsdagen for den anden åbenbaring i Fatima | |
a) | Højtelskede sønner, i dag mindes I min anden tilsynekomst i den fattige Cova da Iria i Fatima den 13. jun 1917. Allerede dengang forudsagde jeg jer de begivenheder, som I netop oplever i denne tid. Jeg fortalte jer om den store kamp mellem mig - kvinden, der har solen som klædebon - og den store ildrøde drage, som har forført menneskeheden til at leve uden Gud. |
b) | Jeg har også forudsagt den forrædderiske og hemmelige aktivitet, som bedrives af frimurerne for at bringe jer væk fra at følge Guds lov og på den måde gøre jer til ofre for synder og laster. |
c)
|
Frem for alt har jeg som jeres Moder villet advare jer mod den store fare, som i dag truer Kirken på grund af de mange djævelske angreb, man retter mod den for at ødelægge den |
d) | For at nå dette mål, stiger der er dyr op af jorden, og det havde to horn ligesom et lam. |
e) | |
f) |
Tæt forbundet med offersymbolet er præstedømmets symbol: de to horn.Ypperstepræsten i Gamle Testamente bar en hovedbeklædning med to horn. Mitraen - med to horn - bærer biskopperne i Kirken for at henvise til deres præstedømmes fylde. |
g) | Det sorte dyr,
som liger en panter, er frimurerne. Dyret med de to horn, som ligner
et lam, henviser til det frimureri, som er trængt ind i Kirken,
det er det kirkelige frimureri, der især har bredt
sig mellem medlemmerne i hierarkiet. Denne infiltration af frimurerne
i Kirkens inderste, har jeg allerede forudsagt jer i Fatima, da jeg
fortalte jer, at Satan ville snige sig helt op til toppen af Kirkens
hierarki. Mens det er frimureriets opgave at bringe sjælene
til ødelæggelse, fordi det får dem til at tilbede
afguder, så har det kirkelige frimureri til gengæld som
mål at ødelægge Kristus og Hans Kirke,
idet det skaber et nyt idol, nemlig en falsk Kristus og en falsk Kirke. |
h) | - Jesus Kristus er Den Levende Guds Søn, Han er det menneskevordne Ord og sandt menneske, da Han i sin guddommelige person forener den menneskelige natur og den guddommelige natur. Jesus har i Evangeliet givet den mest fuldstændige definition på sig selv da Han sagde, at Han var Sandheden, Vejen og Livet. |
i) | -Jesus er Sandheden, fordi Han åbenbarer Faderen for os og siger os Hans endegyldige Ord og bringer hele den guddommelige Åbenbaring til den fuldkomne opfyldelse. |
j) | -Jesus er livet, fordi Han med den nåde, som Han ved forløsningen har tjent, selv skænker os det guddommelige liv, og fordi Han indstifter sakramenterne som virksomme nådemidler. |
k) | - Jesus er vejen, som fører til Faderen, gennem Evangeliet, som Han har givet os som den vej, man må gå, for at nå til frelsen. |
l) | - Jesus er Sandheden,
fordi Han - det levende Ord - er kilde til hele den guddommelige Åbenbaring
og tillige dens segl. Men det kirkelige frimureri tragter efter at formørke Hans guddommelige Ord ved naturalistiske og rationalistiske udlægninger, og i forsøget på at gøre det mere forståeligt og acceptabelt, tømmer de det for hele dets overnaturlige indhold. Således breder vranglærdommene sig overalt, selv i den katolske Kirke. På grund af udbredelsen af disse vranglærdomme, er der i dag mange, som fjerner sig fra den sande tro, og således virkeliggør de den profeti, som jeg gav jer i Fatima: - Der vil komme tider, hvor mange vil miste den sande tro. - Tab af troen er apostasi . Det kirkelige frimureri arbejder på forrædderisk og djævelsk måde på at forføre alle til apostasi. |
m) | - Jesus er Livet, fordi Han skænker nåden. Det er det kirkelige frimureris hensigt at retfærdiggøre synden, og at fremstille den som noget, der ikke mere er ondt, men som noget, der har værdi, og er et gode. Således anbefaler man at begå synd som en måde at tilfredsstille de naturlige behov, men derved dræber man den rod, af hvilken angeren kan vokse frem. Og man siger, det ikke mere er nødvendigt at skrifte den. Det ødelæggende resultat af denne frygtelige kræftsvulst, som har bredt sig ud i hele Kirken, består i, at det personlige skriftemål forsvinder overalt. Sjælene forføres til at leve i synd, idet de tilbageviser den Livets gave, som Jesus har tilbudt os. |
n) | - Jesus er Vejen,
som gennem Evangeliet fører til Faderen. |
o) | Efter at have tilintetgjort den historiske Kristus prøver dyret, der har to horn ligesom et lam, at ødelægge den mystiske Kristus, som er Kirken. Kirken indstiftet af Kristus er én: den som er hellig, katolsk og apostolisk, grundlagt på Peter. Ligesom Jesus er også den Kirke, som Han grundlagde på Peter, og som udgør Hans mystiske legeme, Vejen, Sandheden og Livet. |
p) | - Kirken er
Sandheden, for til den alene har Jesus betroet bevarelsen i sin
helhed af hele troens indhold. Han betroede den til den hierarkiske
Kirke, dvs. til Paven og biskopperne forenet med ham. Det kirkelige frimureri prøver at ødelægge denne realitet med en falsk økumeni, som fører til godkendelse af alle de kristne kirker, idet man hævder, at hver af dem besidder en del af sandheden. Det fremelsker planen om grundlæggelsen af en almindelig økumenisk Kirke dannet ved sammensmeltningen af alle de kristne trosretninger, herunder den katolske Kirke. |
q) | - Kirken er
Livet, fordi den skænker nåden, og den alene er i besiddelse
af de virksomme nådemidler, de syv sakramenter. Fremfor alt er den Livet, for til den alene blev magten givet til at gøre Eucharistien nærværende [give Eukaristien Liv], gennem det udøvende hierarkiske præstedømme. I Eucharistien er Jesus Kristus i sandhed tilstede i sit herlighedslegeme og i sin guddommelighed. Men det kirkelige frimureri forsøger på mange subtile [snedige] måder at angribe Kirkens fromhed over for det eukaristiske sakramente. Man lægger kun vægt på eukaristiens karakter af måltid, man tilstræber at bagatellisere dens offeraspekt og forsøger at bestride Jesu reelle og personlige tilstedeværelse i den forvandlede hostie. På denne måde afskaffes gradvist alle de ydre tegn, som peger henimod troen på Jesu reelle nærvær i Eukaristien såsom knæbøjning, fælles tilbedelse af sakramentet og den hellige skik at omgive tabernaklet med lys og blomster. |
r) | - Kirken
er Vejen, fordi den fører til Faderen, gennem Sønnen
i Helligånden, ad den fulkomne enheds vej. Lige som Faderen
og Sønnen er ét, således skal også I indbyrdes
være ét. Jesus ønskede, at Hans Kirke skulle være
tegnet og redskabet for énhed for hele menneskeheden. Det vil
lykkes Kirken at blive forenet, fordi den er blevet grundlagt på
hjørnestenen for dens enhed: Peter og Paven, som arver Peters
nådegaver.[ Charisma, Helligåndsnåde]. Derfor forsøger
det kirkelige frimureri at ødelægge grundlaget for enhed
i Kirken med de subtile og lumske angreb på Paven. De udtænker
intriger for at skabe modsigelse og protest mod Paven; de støtter
og belønner dem, som håner ham og sætter sig op
imod ham, de spreder kritik og opposition hos biskopper og teologer.
På denne måde ødelægges selve grundlaget
for Kirkens enhed, og således bliver den mere og mere splittet
og delt. |
s) | - Mine elskede sønner, jeg har indbudt jer til at indvie jer til mit rene hjerte og til at træde ind i mit moderlige tilflugtssted, frem for alt for at blive bevaret og forsvaret mod denne frygtelige snare. Derfor har jeg i indvielsen til min bevægelse bedt jer om at give afkald på enhver stræben efter at skabe jer en karriere. På den måde kan I unddrage jer den mest magttfulde og farlige forførelse, som anvendes af frimurerne i den hensigt at drage mange af mine elskede sønner til sig i deres hemmelige sekt. Jeg leder jer til en stor kærlighed til Jesus, som er Sandheden, idet jeg gør jer til modige vidner om troen; til Jesus, som er Livet, som leder jer til stor hellighed; til Jesus, som er Vejen, idet jeg beder jer om i jeres liv kun at leve evangeliet og forkynde det i sandhed. |
t) | Så fører jeg jer til den største kærlighed til Kirken. |
u) | - Jeg fører jer frem til, at I elsker Kirken, som er Sandheden, idet jeg gør jer til magtfulde budbringere om alle den katolske tros sandheder, alt imens I bekæmper alle vildfarelser med styrke og mod. |
v) | - Jeg gør jer til tjenere for Kirken, som er Livet, idet jeg hjælper jer til at være trofaste og hellige præster. Vær altid disponible for sjælenes behov, gør jer rede til at tjene forsoningen med storsindet selvfornægtelse og vær flammende kærlighed og nidkærhed for Jesus, nærværende i eukaristien. Vend i jeres kirker tilbage til hyppig afholdelse af fælles tilbedelse ved alterets helligste sakramente og af bodsandagt. |
w) | - Jeg forvandler jer til vidner om Kirken, som er Vejen, og gør jer til værdifulde redskaber for dens enhed. Af denne grund har jeg givet jer, som min bevægelses anden forpligtelse, en særlig enhed med Paven. Gennem jeres kærlighed og jeres trofasthed vil den guddommelige plan om Kirkens fuldkomne enhed stråle i al sin herlighed. |
x) | Op imod den mørke magt, som det kirkelige frimureri i dag udøver for at ødelægge Kristus og Hans Kirke, sætter jeg den stærke lysglans af mine præsters og troendes skare, således at Kristus må blive elsket, lyttet til og efterfulgt af alle, og Hans Kirke må blive elsket, forsvaret og helliggjort mer og mer. |
y) | I alt dette stråler frem for alt sejren ved kvinden klædt i solen, og mit rene hjerte oplever deri sin mest strålende triumf. |