www.dongobbi.dk - Den Marianske Præstebevægelse - Don Stefano Gobbi | |
Dyret som ligner en panter |
|
405 | Milano,
3. Juni 1989 |
Første lørdag og festen for |
|
Marias
uplettede hjerte. |
|
a) | “Elskede sønner, i dag samles I i cenaklerne for at bede og for at fejre festen for jeres himmelske Moders uplettede hjerte. Fra alle dele af verden har jeg kaldt på jer, for at I skal indvie jer til mit uplettede hjerte, og I har besvaret mit kald med barnlig kærlighed og højmodighed. Nu har jeg skabt mig en hær af de børn, som har fulgt mit kald og lyttet til min stemme. |
b) | Tiden er kommet, hvor mit rene hjerte skal forherliges af Kirken og af hele menneskeheden. For I denne tid, præget af frafald, lutring og stor trængsel er mit uplettede hjerte det eneste tilflugtssted og den eneste vej, som fører jer til frelsens og fredens Gud. Frem for alt bliver mit uplettede hjerte I dag tegnet på min visse sejr I den store kamp, som udkæmpes mellem tilhængerne af den store ildrøde drage og tilhængerne af kvinden, som er klædt i solens klædebon. |
c) | I dette grusomme slag stiger der et dyr op af havet for at hjælpe dragen. Det ligner en panter. |
d) | Når den ildrøde drage er den marxistiske ateisme, så er det sorte dyr frimureriet. Dragen viser sig i sin styrkes magt, men det sorte dyr handler i skyggen, det skjuler og gemmer sig for på den måde at kunne trænge ind i alle områder. Det har en bjørns lapper og en løves flab, fordi det alle steder virker med snedighed og gennem de offentlige kommunikationsmidler, altså ved lokkemidler, smiger og reklame. De syv hoveder er tegn på de forskellige frimurerloger, som agiterer overalt på lumske og farlige måder. |
e) | Dette sorte dyr har ti horn og på hornene ti diademer, symbol på herredømme og kongemagt. Frimureriet behersker og regerer hele verden gennem de ti horn. Hornet har i Bibelens verden altid været et instrument til forstærkning, en middel til at få stemmen til at lyde kraftigere, et virkningsfuldt middel til kommunikation. |
f) | Derfor har Gud forkyndt sin vilje for sit folk gennem ti horn, som har kundgjort Hans lov: De ti bud. Den, som tager imod dem og lever efter dem, går i livet på den guddommelige viljes vej, på glædens og fredens vej. Den, som gør den himmelske Faders vilje, tager også imod Sønnens ord og har andel i den forløsning, som Han fuldbyrdede. Jesus skænker selv sjælene guddommeligt liv gennem den nåde, som Han fuldbyrdede med det offer, som Han fuldbragte på Golgatha. |
g) | Den frelsende nåde bliver givet gennem de syv sakramenter. Med nåden indplantes i sjælen kimen til det overnaturlige liv, som er dyderne. Af disse er de vigtigste de tre teologale dyder: Tro, håb, kærlighed, og de fire kardinaldyder: Klogskab, mod, retfærdighed og mådehold. I det guddommelige lys fra Helligåndens syv gaver [visdom, forstand, råd, styrke, kundskab, fromhed og gudsfrygt] spirer disse dyder, vokser frem og udvikler sig stadig mere og mere og fører således sjælene ad kærlighedens og hellighedens lysende vej. |
h) | Det sorte dyrs - dvs. Frimureriets - opgave er det at arbejde på en hemmelig, men hårdnakket måde, at forhindre sjælene i at gå den vej, som er vist af Faderen og Sønnen, og som er oplyst af Helligåndens gaver. Mens den ildrøde drage kæmper for, at forføre hele menneskeheden til at opgive Gud, at fornægte Gud og dermed udbreder ateismens vildfarelse, så består frimureriets opgave ikke i at fornægte Gud, men at spotte Ham. Dyret åbner sin mund for at udråbe blasfemier, for at spotte Hans navn, Hans bolig og alle, som bor i Himlen. Den største bespottelse er det at forhindre den tilbedelse, som tilkommer den eneste Gud, og i stedet at tilbede skabningerne og Satan selv. Det er på grund af frimureriets ødelæggende aktiviteter de sorte messer og satanskulten i denne tid breder sig overalt. Frimureriet kæmper med alle midler for at forhindre, at sjælene bliver frelst, og tilstræber således, at ødelægge Guds frelsesplan og gøre Kristi fuldbragte frelsesværk forgæves. |
i) | Som Herren har forkyndt sin lov gennem de ti bud, således udbreder frimureriet med alle sine ti horns kraft en lov, som er fuldstændig modsat Guds lov. |
j) | Over for Herrens bud Du må ikke have andre guder end mig stiller de en andre falske idoler op, som mange tilbedere i dag bøjer sig for. |
k) | Budet 'Du må ikke misbruge Herren din Guds navn' sætter de sig op imod, idet de spotter Gud og Hans Søn Kristus på utallige lumske og djævelske måder, lige til nedværdigelsen af Hans navn til et uanstændigt reklamemærke og til fremstillingen af blasfemiske film om Hans liv og guddommelige person. |
l) | Hvad angår budet 'Kom hviledagen I hu', at du holder den hellig, så laver de søndagen om til “weekend”, som er helliget sportskampe og underholdning. |
m) | I stedet for budet ' Du skal ære din far og din mor' sætter de en ny familieideal, som bygger på frie forbindelser, endda mellem homosexuelle. |
n) | Over for budet 'Du må ikke slå ihjel' er det lykkedes dem at gennemføre, at abort og euthanasi overalt er blevet lovliggjort, og at respekten for menneskelivets værdighed næsten er forsvundet. |
o) | Over for budet 'Du må ikke bedrive hor' retfærdiggør priser og fremmer alle former for ukyskhed og urenhed, ja de retfærdiggør endog naturstridige handlemåder. |
p) | Over for budet 'Du må ikke stjæle' udvirker de, at tyveri udbredes mere og mere, ligesom vold, kidnapning og røveriske overfald. |
q) | Over for budet 'Du må ikke afgive falsk vidnesbyrd' virker de, på den måde, at bedragerier, løgn og falsk tale bliver stadig mere udbredt. |
r) | Over for budet Du må ikke begære din næstes ejendele og hustru udvirker de, at samvittgheden fordærves I sin dybeste grund, idet de vildfører menneskets forstand og hjerte. |
s) | På denne måde bliver sjælene stødt ud på ulydighedens perverse og onde vej imod Herrens lov, de overskylles af synd og bliver således forhindret i at modtage nådens gave og livet i Gud. |
t) | Op imod de syv dyder, de teologale og kardinaldyderne, som er frugter af et liv I Guds nåde, sætter frimureriet de syv hovedsynder, som er frugten af et liv, hvor man har vænnet sig til at leve i syndens stand: Over for troen stiller de hovmod. Over for håb stiller de ukyskhed. Over for kærlighed: Gerrighed. Over for klogskab: Vrede. Over for mod: Sløvhed. Over for retfærdighed: Misundelse. Over for mådehold: Griskhed. |
u) | Den, som bliver
et offer for de syv hovedsynder, bliver efterhånden forledt
til at rette den tilbedelse, som alene tilkommer Gud, mod de falske
guddomme, som er personificering af alle disse laster. Og heri består
den største og mest forfærdelige gudsbespottelse. Det
er grunden til, at der på hvert af dyrets hoveder er skrevet
et gudsbespotteligt navn. Hver frimurerloge har den opgave at tilbede
hver sin af disse falske guddomme, af disse afguder. |
v) | Det første hovede bærer hovmodets gudsbespottelige navn, hovmodet, som sætter sig op imod troens dyd og fører til tilbedelsen den menneskelige fornufts, stolthedens, teknikkens og fremskridtets afgud. |
w) | Det andet hovede bærer ukyskhedens gudsbespottelige navn, ukyskheden, som sætter sig op imod håbets dyd og fører til tilbedelse af sexualitetens og urenhedens afgud. |
x) | Det tredie hovede bærer gerrighedens gudsbespottelige navn, gerrigheden, som sætter sig op imod kærlighedens dyd og overalt udbreder tilbedelsen af pengenes afgud. |
y) | Det fjerde hovede bærer vredens gudsbespottelige navn, som sætter sig op imod kloghedens dyd og fører til tilbedelsen af intriger og splittelse. |
z) | Det femte hovede bærer dorskhedens gudsbespottelige navn, dorskheden, der sætter sig op imod modets dyd og udbreder en kult, som bøjer sig for angst for den offentlige mening og udbytning. |
A) | Budskaberne fra artikel A-F er desværre endnu ikke oversat. |
B) | |
C) | |
D) | |
E) | |
F) | |