www.dongobbi.dk - Den Marianske Præstebevægelse - Don Stefano Gobbi
     

    Eukaristiens moder
     
    330
    Rubbio (Vicenza) 8. august 1986
    Et budskab givet mundtligt
    efter den hellige rosenkransbøn
     
    a) ”Elskede sønner, hvor er mit hjerte opfyldt af glæde over at se jer her på en præstevalfart i tilbedelse, kærlighed, bod og taksigelse, som I frembærer for Jesus, min Søn og min Gud, Han som er tilstede i Eukaristien: I trøster Ham dermed for al den tomhed, utaknemmelighed og ligegyldighed, som Han erfarer fra så mange af mine børn i sit reelle nærvær i kærlighed i alle jordens tabernakler, især fra talrige af mine elskede sønner, præsterne.
    b)

    Tak for den glæde, I giver Jesus, som smiler til jer med glæde og strømmer over af ømhed for jer. Hav tak for den glæde, I skænker jeres himmelske Moders uplettede Hjerte, som er opfyldt af så dyb en smerte.

    c)
    		Jeg er Eukaristiens moder. Det er jeg blevet gennem mit Ja, da jeg i menneskevordelsens øjeblik gav Faderens Ord mulighed for at nedsænke sig i mit jomfruelige skød. Og skønt jeg også er Guds sande Moder, fordi Jesus er sand Gud, så har min medvirken især realiseret sig på den måde, at Ordet fra mig har modtaget sin menneskelige natur, som har tilladt Ham, den anden person i den helligste Treenighed, Sønnen, der evigt er ét med Faderen, her i tiden at blive menneske, jeres sande broder.
    d) Idet Han antog den menneskelige natur, er det blevet Ham muligt at fuldbringe forløsningens værk. Ligesom jeg er inkarnationens Moder, således er jeg også forløsningens Moder, en forløsning, som er blevet virkeliggjort fra inkarnationens øjeblik til det øjeblik, da Han døde på korset, hvor Jesus på grund af den menneskenatur, Han havde påtaget sig, kunne opfylde det, som ikke var Ham muligt at gøre som Gud: At lide og dø, hvorved Han opofrede sig selv som en fuldkommen løsesum til Faderen og ydede Hans retfærdighed en værdig og retfærdig oprejsning.
    e) Han har i sandhed lidt for jer alle, hvorved Han har befriet jer fra synden og har åbnet muligheden for, at I kan modtage det guddommelige liv, som gik tabt for alle i det øjeblik, da vore stamforældre begik den første synd.
    f)

    Se på Jesus, som - lige fra begyndelsen, da Han nedsteg i mit jomfruelige skød til Han blev ophøjet på korset - i sin ypperstepræstelige handlen elsker, virker, beder, lider og ofrer sig selv, for at I kan fatte, at jeg frem for alt er Moder til Jesus, vor Ypperstepræst.
    g) Jeg er derfor også sand Moder til den hellige Eukaristi. Ikke fordi jeg på ny ville kunne give Jesus liv i mysteriets virkelighed på alteret. Det er en opgave, som alene er forbeholdt jer, mine elskede sønner. Alligevel er det en opgave, som ligner min moderlige rolle, fordi også I i den hellige messe og ved hjælp af forvandlingsordene i sandhed gør, at min Søn kommer levende tilstede. For mig har en kold krybbe i en fattig og simpel grotte taget imod Ham. For jer tager kun et alters kolde sten imod Ham. Alligevel føder I – ligesom jeg – min Søn. Derfor kan I ikke være andet end særligt, ja helt særligt elskede sønner af hende, som er Moderen, den sande Moder for sin Søn Jesus.
    h) Men jeg er også Eukaristiens sande Moder, fordi Jesus i forvandlingens øjeblik ved jeres præstelige konsekration virkelig kommer tilstede.. I gør denne nye og reelle tilstedeværelse iblandt jer mulig for Ham gennem jeres menneskelige JA til Åndens mægtige virkekraft, som forvandler det fysiske stof, brød og vin, til Kristi legeme og blod.
    i) Og Han kommer tilstede for at fortsætte inkarnationens og forløsningens værk og for i Golgatha-offerets mysterium at fuldføre det offer, som Han på grund af sin menneskelige natur kunne opofre til Faderen, den menneskenatur, som Han antog med det legeme, som jeg skænkede Ham. Således bliver Jesus nærværende i Eukaristien med sin Guddom og med sit forherligede legeme, med det legeme, som er skænket Ham af jeres himmelske Moder, med det sande legeme, som blev født af Jomfru Maria.
    j)

    Mine sønner, Hans legeme er et forherliget, men ikke et andet legeme. Det drejer sig altså ikke om en ny fødsel. Det er faktisk det samme legeme , som jeg skænkede Ham: Født i Betlehem, død på Golgatha, lagt i graven og opstået derfra - men Han antog en anden skikkelse, en guddommelig skikkelse i herlighed. I sin forherligede skikkelse forbliver Jesus i Himlen Marias Søn. Således er Han, som I i forvandlingens øjeblik frembringer i Hans guddommelighed, altid Marias Søn.
    k) Derfor er jeg Eukaristiens Moder.
    l) Og som Moder er jeg altid ved min Søns side. Jeg var det på denne jord, jeg er det nu i Paradis, takket være det privilegium, at jeg med mit legeme blev optaget i Himlen; jeg er også altid tilstede der, hvor Jesus er nærværende i hvert eneste tabernakel på jorden.
    m) Ligesom Hans forherligede legeme, som befinder sig uden for tidens og rummets begrænsning, tillader Ham at være tilstede her foran jer i tabernaklet i denne lille bjergkirke, men samtidig også tillader Ham at være nærværende i alle tabernakler, som er spredt i overalt i verden, således befinder jeres himmelske Moder sig med sit herliggjorte legeme, som tillader hende at være her og alle steder, ved siden af hvert eneste tabernakel, hvor Jesus befinder sig.
    n)

    Mit uplettede hjerte bliver for Ham til et levende, pulserende og moderligt tabernakel for kærlighed, tilbedelse, taksigelse og vedvarende sone og bod.
    o) Jeg er Eukaristiens glædesrige Moder.
    p) I ved, elskede sønner, at dér hvor Sønnen er tilstede, dér er også Faderen og Helligånden. Ligesom Jesus i Himlens herlighed sidder ved Faderens højre i inderlig forening med Helligånden, således er også altid Faderen og Helligånden virkeligt tilstede ved siden af Sønnen, når Han – hidkaldt af jer – gør sig nærværende i Eukaristien og bliver båret tilbage til sit opholdssted i Tabernaklet, som er omgivet af mit moderlig hjerte: Tilstede er altid den guddommelige og helligste Treenighed.
    q) Men ligesom det er i Himlen, således er også jeres himmelske Moder tilstede ved siden af hvert eneste tabernakel, opfyldt med henrykkelse og glæde. Her er også alle englene, som er opdelt i de ni lysets englekor, for at lovsynge den helligste Treenigheds almagt i forskellige modulationer af harmoni og forherligelse – ligesom de lader dens store og guddommelige magt stråle frem på forskellige måder. Rundt om alle englekorene er også alle de hellige og de salige. Netop gennem lyset, gennem kærligheden, gennem den stedsevarende glæde og den ubegrænsede herlighed, som udgår fra den helligste Treenighed, bliver de skænket en vedvarende intensivering af deres evige og stadigt voksende salighed.
    r) Også de dybe indsigter, de rensende lidelser og den uophørlige bøn fra alle sjæle i Purgatoriet stiger op til denne Paradisets tinde. De stræber derop med en længsel og en stadigt voksende kærlighed, som bliver stadig mere fuldkommen, jo mere de befries fra den syndestraf, som de har pådraget sig gennem deres skrøbelighed og deres skyld, indtil det øjeblik da de – fuldkommen fornyet gennem kærligheden - kan forene sig med den himmelske sang, som toner rundt om den helligste Treenighed, både i Himlen og i hvert eneste tabernakel, hvor Jesus er tilstede, også i de fjerneste og mest isolerede steder på jorden.
    s)

    Derfor er jeg ved siden af Jesus som Eukaristiens glædesrige Moder.
    t) Jeg er Eukaristiens smerterige Moder.
    u) Også den stridende Kirke skal slutte sig til den triumferende og den lidende Kirke, hvis hjerte banker omkring kærlighedens centrum, den eukaristiske Jesus, ja om den skal I alle forsamle jer, mine elskede sønner, ordensfolk og troende lægfolk, for sammen med Himlen og Purgatoriet at synge en uophørlig hymne af tilbedelse og lovsang.
    v) I stedet er Jesus i dag i tabernaklet omgivet af så megen tomhed, så megen forladthed og så megen utaknemmelighed. Det er de tider, som jeg ved englens stemme forudsagde i Fatima. Englen viste sig for børnene og lærte dem følgende bøn: ”Hellige Treenighed, Fader, Søn og Helligånd, jeg tilbeder dig i dybeste ærefrygt og frembærer for dig Jesu Kristi kostbare legeme, blod, sjæl og Guddommelighed, Han, som er tilstede i alle verdens tabernakler, til sone for den nedværdigelse, den helligbrøde og den ligegyldighed, som krænker Ham….”
    w) Denne bøn blev givet til disse tider.
    x) Jesus omgives i dag af en tomhed, der især opstår på grund af jer præster, som ofte i jeres apostolat kredser meget om unyttige ting i periferien, idet I vender jer til de mindre vigtige og sekundære ting og dermed glemmer, at centrum for jeres præstelige dagværk må være her foran tabernaklet, hvor Jesus er tilstede og på en særlig måde opholder sig for jeres skyld.
    y) Han er også omgivet af ligegyldighed fra så mange af mine børn, der lever, som om Han ikke eksisterede, og som ikke er bevidst om Hans guddommelige og virkelige nærvær iblandt jer, når de går i kirke til de liturgiske handlinger. Ofte bliver den eukaristiske Jesus sat hen i et afsides hjørne, selv om Han dog burde sættes i kirkens centrum- i centrum af jeres menighed. Kirken er jo Hans tempel, som først og fremmest er bygget til Ham og først derefter til jer.
    z) Mit moderlige hjerte bliver dybt bedrøvet over den måde, Jesus, som er tilstede i tabernaklet, bliver behandlet på i mange kirker, hvor man gemmer Ham bort i et lille hjørne, som om Han var en ting, en brugsgenstand for jeres kirkelige sammenkomster.
    A)

    Især er det dog de mange tilfælde af helligbrøde, som i dag danner en smertefuld tornekrone om min uplettede hjerte. Hvor ofte modtages kommunionen ikke uværdigt, og hvor ofte begås derved helligbrøde! Man kan sige, at der nu næppe findes eukaristiske fejringer, ved hvilke der ikke forekommer gudsbespottelig modtagelse af kommunionen. Om I dog kunne se med mine øjne, hvor stort det sår er, som har forurenet hele Kirken, og som lammer den, sætter den i stå, og gør den uren og meget syg! Hvis I kunne se med mine øjne, ville I græde mange tårer sammen med mig.

    B) Nu, mine elskede børn, som er indviet til mit Hjerte, i dag må i selv være et klart opråb, en appel til den stridende Kirke om at vende tilbage til Jesus, som er tilstede i Eukaristien. For alene her er kilden med det levende vand, som vil rense den for dens golde tørke og vil forny den ørken, som den er gjort til; kun her er livets hemmelighed, som vil åbne den for en ny pinse med nåde og lys; kun her er kilden til dens fornyede hellighed: Jesus i Eukaristien!
    C) Det er ikke jeres pastorale planer og jeres diskussioner, det er ikke de menneskelige midler, som I sætter så stor lid til og så stor sikkerhed, men det er alene den eukaristiske Jesus, som vil give hele Kirken kraft til en fuldkommen fornyelse. Denne kraft vil bringe den til at være fattig, evangelisk, kysk og befriet fra alle disse mange støttepiller, som den har sat sin lid til, hellig, ren, smuk og uden plet og rynke - som et billede på jeres himmelske Moder.
    D) Jeg ønsker, at dette budskab skal offentliggøres, og det bliver føjet til de budskaber, som er i min bog. Jeg ønsker, at det bliver udbredt i hele verden, fordi jeg kalder jer fra alle dele af verden til at være en krone af kærlighed, tilbedelse, tak og bod rundt om det uplettede Hjerte hos hende, som er den sande Moder - den glædesrige Moder, men også den smerterige Moder – for den helligste Eukaristi.
    E) Jeg velsigner jer i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.”