www.dongobbi.dk - Den Marianske Præstebevægelse - Don Stefano Gobbi | |
Jeres forløsning er nær |
|
464 | Rubbio
(Vicenza), 1. Jan 1992. |
Gudsmoders fest. | |
a) | I dag indbyder jeg jer til at løfte jeres øjne til mig, mine elskede sønner, thi jeres forløsning er nær. I træder nu ind i de afgørende tider, som vil føre jer til mit uplettede hjertes triumf i verden. |
b) | Begivenhederne følger hurtigt efter hinanden, og det nye år, som begynder i dag, vil bringe virkeliggørelsen af det, som jeg har åbenbaret for jer i nogle af mine hemmeligheder. |
c)
|
Min modstander vil forstærke sin aktivitet, for at udstrække hans herredømme over alle folk. Overalt vil det onde og synden vokse, ligesom had og vold, perversiteter og vantro. Krigene vil brede sig, og trække andre folk med sig lidelsen, og mange af mine arme børn vil skulle bære den tunge byrde af dette blodplettede kors. |
d) | Men hav tillid.
Løft jeres øjne til mig, Guds Moder og jeres sande Moder.
I dag forkynder jeg jer, at jeres forløsning er nær. |
e) | Også i Kirken vil mørket blive endnu dybere, og det vil være i stand til at indhylle alt. Falsk lære vil brede sig endnu mere, og mange vil fjerne sig fra den sande tro. Forræderiet vil brede sig som en smitsom sot, og den vil ramme hyrderne og de hjorde, som er dem betroet. I alle dele af verden vil Kirken komme til at lide meget, denne min arme korsfæstede datter, som vrider sig i dødskamp. |
f) | Modstanden mod Paven vil vokse: Teologer, biskopper, præster og troende lægfolk vil offentligt gøre oprør mod hans læreembede. Min Pave vil i stadig højere grad føle sig alene, ladt i stikken af mange, kritiseret og spottet. |
g) | Men hav stor tillid
og tålmodighed. Vær stærke i troen og i håbet.
Løft jeres øjne til mig, Guds Moder og jeres sande Moder. I dag forkynder jeg jer, at jeres forløsning er nær. |
h) | Forlad jeres skjulested, mine elskede sønner, og gå ud i alverden for at oplyse den med Kristi lys. Jeres tid er brudt frem. Frygt ikke, selv om i bliver miskendt af verden, selv om I bliver foragtet, udstødt og forfulgt. Jeg er altid med jer. Vis jer for alle som mine elskede sønner, som mine indviede, som apostlene for de sidste tider, som jeg nu gennem tyve år har formet gennem de budskaber, som jeg skænker jer gennem denne min mindste søn. |
i) | Gå på
verdensforagtens vej. På selvforagtens vej, på ydmyghedens
og sagtmodighedens vej, kærlighedens og renhedens vej. Således
bliver I gode samaritanere for Kirken af i dag, der lider så meget. Elsk altid, døm aldrig nogen. Bistå alle med jeres præstelige kærligheds ømhed. |
j) | Vær forenede med Paven for at hjælpe ham med at bære hans store kors til Golgatha. |
k) | Gå ud på alle verdens gader for at opsøge mine arme vildfarne børn. Tag alle de fattige, de syge, de fortvivlede, de forladte, de slåede, de undertrykte, alle de talløse ofre for vold, had og krig i jeres præstelige arme. Bring alle ind i mit uplettede hjertes sikre tilflugtssted. |
l) | Løft jeres øjne fra denne mørke tid, som I nu lever i, og vær ikke bange, også selv om Satan nu er den uimodsagte hersker over verden og herre over hele menneskeheden. Snart vil hans rige forgå og hans magt blive tilintetgjort, for jeg vil selv lægge ham i lænker og spærre ham inde i den evige ildsø og død, som han aldrig mere vil kunne undslippe. |
m) | Og Jesus Kristus, den evige herligheds konge, vil herske over den fornyede verden og således lade den nye tid bryde frem, som snart kommer. |
n) | Derfor gentager jeg ved dette nye års begyndelse: Hav tillid.!. Lev hver dag i troen og i stort håb. Løft jeres øjne til mig Guds Moder og jeres Moder. |
o) | I dag forkynder jeg jer, at jeres forløsning er nær. |