www.dongobbi.dk - Den Marianske Præstebevægelse - Don Stefano Gobbi | |
Helvedes magter skal ikke få magt over den |
|
565 | Cuzco
(Peru), 22. februar 1996 |
Festen for Den hellige Peters stol | |
a) | ”Min
lille søn, hvor anstrengende for dig er denne rejse gennem
tretten lande og tooghalvtreds byer, som jeg beder dig tage ud på
for at afholde særlige cenakler for præster og troende
i min Bevægelse. I dag opholder du dig i denne by i næsten
fire tusinde meters højde midt i den høje peruvianske
Andesbjergkæde. Med et stort cenakel på stadion fejrer
I festen for den hellige Peters stol. |
b) | Jesus
har grundlagt sin Kirke på apostlen Peters sikre klippe. Jesus
har betroet Peter den opgave at være fundamentet for Kirken
og at bevare hele dens Sandhed. Jesus har bedt for Peter, at hans
tro igennem hele menneskehedens historie ikke måtte svigte.
Han har givet Peter det sikre løfte, ”at Helvedes
porte skal ikke få magt over den”. |
c)
|
- ”Helvedes
porte skal ikke få magt over den”. Den opgave, som
blev betroet Peter, bliver videreført til hans efterfølgere.
Således bliver Paven i dag det fundament, hvorpå Kirken
står, og det centrum, som dens kærlighed vender sig imod,
og garantien for, at troens skat altid holdes ren. |
d) | - ”Helvedes porte skal ikke få magt over den”, selv om Satan raser imod den, idet han forårsager splittelser og skisma, dybe spalter, som har ødelagt enheden i Kirken, min Søns Jesu mystiske Legeme. Alle de forskellige kristne konfessioner, som i århundredernes løb har skilt sig ud fra Den katolske Kirke, repræsenterer en sejr for Fjenden over den Kirkens énhed, som Kristus ville, og som Han så inderligt bad sin Fader om. |
e) | Nu anstrenger
man sig for at udligne alle disse fejltagelser ad genforsoningens
og økumeniens vej. Men genforeningen af alle kristne konfessioner
i Den katolske Kirke bliver først virkeliggjort med mit uplettede
Hjertes triumf i verden. |
f) | - ”Helvedes porte skal ikke få magt over den”, også selv om min modstander raser imod jer for at bevirke, at I sønderriver kærlighedens bånd. Derfor går han så voldsomt til angreb på Paven, som står i spidsen for hele Kirkens kærlighedspagt. Og således er det kommet til en splittelse i selve Kirken. Først og fremmest er det lykkedes for Satan at fejre sin triumf gennem den splittelse, som får biskopper til at sætte sig op imod biskopper, præster mod præster og troende mod troende. |
g) | Men Helvedes
magter skal aldrig overvinde den, fordi Kirken efter den smertefulde
renselsestid og den store trængsel vil stråle i hele sit
lys af kærlighed, énhed og hellighed. Og det vil blive
en af de største velsignelser, som min moderkærlighed
giver Kirken. |
h) | - ”Helvedes porte skal ikke få magt over den”, også selv om det i dag er kommet så vidt, at man modsiger Paven, åbent sætter sig op imod ham og fornægter hans læreembede. Således udspredes de vildfarelser, som bringer mange bort fra den sande tro, og på den måde griber sekterne om sig, som drager så mange af Kirkens børn til sig. Som ingen andre steder i verden betyder den store udbredelse af sekterne i Latinamerika en sejr for helvedes magter, som tilsyneladende har vundet overhånd. |
i) | Men jeg kalder alle mine børn til den største troskab mod Den katolske Kirke; jeg giver dem kærlighed til Kirken, iver for dens énhed, lidenskab for dens hellighed og kraft til dens evangelisering. |
j) | Og gennem dem, der har indviet sig til mit uplettede hjerte, forpurrer jeg således alle de anstrengelser, som Satan gør sig for at rive så mange af mine børn ud af denne ene Kirke, stiftet af min Søn Jesus. Og gennem min overnaturlige moderlige indgriben vil Helvedes magter ikke igen tilkæmpe sig herredømmet. |
k) | Kristi magt bliver åbenbaret, når han opretter sit Herlighedsrige i Kirken; så vil alle Helvedes magter blive lænket, så at de ikke mere kan skade verden. Så kan Guds hellige Kirke udstråle sin sandheds og helligheds glans over alle jordens folkeslag”. |