www.dongobbi.dk - Den Marianske Præstebevægelse - Don Stefano Gobbi | |
Det lysende kors |
|
516 | Capoliveri
(Livorno).1. april 1994 |
Langfredag. | |
a) | Træd hen til Nådens trone for at finde barmhjertighed på denne forløsningens dag. Se med kærlighed og uendelig taknemmelighed på Ham, som de i dag har gennemstunget. |
b) |
- Han er Faderens evige Ord, som er blevet menneske. |
c)
|
Han er min Søn Jesus, som jeg har født og opfostret; jeg har hjulpet og fulgt Ham; Jeg har betragtet Ham med en moders lykke gennem Hans menneskelige opvækst. |
d) | Han er min Søn, som jeg har trøstet og indgydt mod, hver gang Han offentligt er blevet afvist. Jeg har fulgt Ham gennem denne store vantroens ørken og har lyttet til Ham. Han er blevet trøstet af stemmerne fra de små, de fattige, de syge og synderne. |
e) | Han er min Søn, Ham, som jeg møder i dag, hvor Han bærer den tunge byrde af sit kors på sine sårede skuldre. Gennemlev sammen med mig dette mødes ubeskrivelige øjeblik. |
f) | Min moderlige
kærlighed lægger sig som balsam på alle Hans sår.
Sønnens grænseløse smerte falder på Moderens
hjerte, som gennembores af den samme lidelse som Hans. Og korset knuser
Søn og Moder, som nu er forenet i ét og samme offer. |
g) | Elskede sønner, bliv sammen med mig under korset sammen med jeres broder Johannes. |
h) | Der er sådan et behov for trøst: For Jesus, som er blevet naglet til korset, ophøjet over jorden, og nu gennemlever sin dødskamps blodige timer. Og for mig, Hans Moder, som er inderligt forenet med Hans forløsende lidelse. |
i) | Der er sådan et behov for tro: Se Jesus knust som en orm. På Hans lemlæstede legeme tynger alle verdens synder Hans hjerte er overvældet af menneskenes utaknemmelighed og af så stor en mangel på tro.Andre har Han frelst, sig selv kan Han ikke frelse. Lad Ham stige ned af korset, hvis Han er Guds Søn, så vil vi tro Ham! Sammen med mig, med Johannes, med de hellige troende kvinder, med den angrende høvedsmand må I også sige: Sandelig, Han er Guds Søn. |
j) | Der er sådan et behov for kærlighed: På Golgatha synes kærligheden at være besejret. Dér er kun had, bitterhed, ondskab og umenneskelig grusomhed. Mørket sænker sig og fordunkler verden. Al kærlighed er samlet i den korsfæstede Kristus, som beder, tilgiver, bøjer sig for Faderens vilje og lydigt giver sig hen til Ham. Kærlighed nedsænker sig fra ham over Moderen, som er kaldet til at åbne sit hjerte for et nyt åndeligt moderskab, og over Johannes, som repræsenterer jer alle ved at modtage denne højeste gave af Sønnens guddommelige hjerte. |
k) | Der er sådan
et behov for håb. Nu bliver Jesu livløse legeme taget
ned fra korset og lagt i mine moderarme. Jeg dækker det med
kys og tårer, og hjulpet af de trofaste kvinder hyller jeg det
ind i det fineste linned, og vi lægger det i Hans nye grav.
En stor sten lukker for den. Men håbets dør åbner
sig, håbet om, at Jesus ikke kan forblive i døden, fordi
Han er Guds Søn; håbet om, at Han vil opstå, fordi
Han ofte har forudsagt dette; håbet om, at Han påny vil
mødes med sine disciple i Galilæas glade og frugtbare
land. |
l) | I denne langfredagens smerte beder jeres himmelske Moder jer om at åbne jeres hjerter for håbet. Det blodige kors, som I i dag betragter i tårer, vil blive årsag til jeres største lykke, fordi det vil blive forvandlet til et stort, lysende kors. |
m) | Det lysende kors, som vil komme tilsyne på himlen og strække sig fra øst til vest, vil være tegnet på Jesu genkomst i herlighed. |
n) | Det lysende kors vil blive forvandlet fra en galge til Hans sejrs-trone, for på det vil Jesus vil komme for at oprette sit herlighedsrige i verden. |
o) | Det lysende kors, som ved slutningen af renselsen og den store prøvelse vil komme tilsyne på himlen, vil være døren, som åbner den dybe og mørke grav, hvori menneskeheden ligger, for at føre den ind i Livets nye Rige, som Jesus vil bringe med sin genkomst i herlighed. |