www.dongobbi.dk - Den Marianske Præstebevægelse - Don Stefano Gobbi | |
Moder for hans andet komme |
|
417 | Rubbio
(Vicenza) 1. januar 1990. |
Festen for Maria, Guds Moder. | |
a) | Elskede sønner, begynd dette nye år i mit guddommelige Moderskabs rene lys. Ifølge min Søns Jesu vilje er jeg også jeres Mor. |
b) | Og
som jeres Mor vil jeg tage jer ved hånden og ledsage jer til
tærskelen af dette tiår, som begynder netop i dag. Det
er et meget afgørende tiår. Det er en tidsperiode, som
i særlig grad er kendetegnet af Herrens kraftfulde tilstedeværelse
iblandt jer. |
c)
|
- Jeg former jer i jeres hjerter for at bringe jer til omvendelse og for at åbne jer for en ny kærlighedsevne. Således vil jeg helbrede jer for jeres egoisme og goldhed. |
d) | - Jeg former jer i jeres sjæle, idet jeg hjælper jer til, at den guddommelige nådes, renheds og kærligheds gave må blomstre i dem. Og som i en himmelsk have lader jeg alle dyders blomster spire frem, for at I skal vokse i hellighed. Således fjerner jeg også fra jer det ondes skygger, syndens is og urenhedens ørken. |
e) | - Jeg former jer i jeres legemer, idet jeg bevirker, at de oplyses af Helligåndens lys, Han som bor i jeres legemer, der er Hans eget levende tempel. Således fører jeg jer på den vej, der er renhedens, skønhedens, harmoniens, glædens, fredens og fællesskabet med hele Paradiset. |
f) | Ved min moderlige
indgriben forbereder jeg jer i disse år til at modtage Herren,
som kommer. Se, det er grunden til, at jeg har bedt jer om at indvie
jer til mit uplettede hjerte: Jeg vil forme jer til denne indre modtagelighed,
som er nødvendig for, at jeg kan virke i hver enkelt af jer,
idet jeg leder jer til en dyb indre forvandling, som forbereder jer
til at kunne modtage Herren på en værdig måde |
g) | Jeg er den Anden Advents Moder. |
h) | Jeg forbereder jer på Hans genkomst. Jeg baner vejen for Jesus, som vil komme til jer i herlighed. Jævn de høje, som er opstået på grund af stolthed, had og vold. Fyld de slugter, som blev revet op af af laster, lidenskaber og urenhed. Fjern den jord, som er blevet gold af synd og af afvisningen af Gud. |
i) | Som kærlig og barmhjertig Moder indbyder jeg i dag mine børn - ja, jeg indbyder hele menneskeheden - til at berede en vej for Herren, som kommer. Ved dette sidste tiårs begyndelse består den opgave, som Herren har betroet mig, i at forberede Hans komme mellem jer. Derfor beder jeg alle om at vende tilbage til hjertets omvendelse, for endnu er det en nådens tid, som Herren har tilstået jer. |
j) | Jeg beder jer om at indvie jer til mit uplettede hjerte, idet I overgiver jer til mig som små børn, for at jeg kan føre jer på hellighedens vej i den glade udøvelse af de vigtigste af alle dyder: Tro, håb og kærlighed, klogskab, styrke, retfærdighed. mådehold, tavshed, ydmyghed, renhed, og barmhjertighed. |
k) | Jeg former jer
til bøn, som I altid skal bede sammen med mig. Mangfoldiggøre i alle dele af verden de bedecenakler, som jeg har bedt jer om - som brændende fakler i natten, som sikre holdepunkter, som tilflugtssteder, som I behøver og som I længes efter. Især beder jeg jer om at udbrede familecenaklerne som et sikkert tilflugtssted under den store prøvelse, som venter jer. |
l) | Jeg er den
Anden Advents Moder. Lad jer altså i disse år forme og forberede på en sådan måde, at I kan være beredt til at modtage Jesus, som vil komme i herlighed for at oprette sit rige midt iblandt jer i kærlighed, i hellighed, i retfærdighed og fred. |