www.dongobbi.dk - Den Marianske Præstebevægelse - Don Stefano Gobbi | |
Timen for jeres opofrelse |
|
537 | Sale
(Alessandria), 2. Februar 1995 |
Fremstillingen af Jesusbarnet i templet | |
a) | Ledsag mig til Herrens Tempel, højtelskede sønner, med det kærlighedens lys, som gennemstrømmer jeres hjerter, for sammen med mig at frembære mit guddommelige barn som offergave til forherligelse af den himmelske Fader. Når jeg lægger mit barn i præstens hænder bøjer den Hellige Treenighed sig med glæde og velsignelse ned over jeres Himmelske Moders offergave. |
b) | Faderen, som elskede verden så højt, at Han gav sin enbårne Søn er opfyldt med glæde, når Han modtager Sønnen som gave, den Søn, som nu er blevet det levende billede af Hans barmhjertige Kærlighed. |
c)
|
Sønnen, som fra evighed lever i Faderens skød, glæder sig over at blive bragt som et forløsningens og frelsens offer på Hans herligheds alter til alles frelse. |
d) | Helligånden opfylder den arme oldings hjerte og åbner hans erkendelse af det guddommelige mysterium: Han er sat som et modsigelsens tegn til frelse og til fald for mange i Israel, og din sjæl, o Moder, skal et sværd gennemtrænge! |
e) | Gennemlev sammen
med mig dette offers mysterium, mine små sønner, og lad
også I jer alle overgive til den allerhelligste Treenigheds Herlighed.
|
f) | Tiden for jeres opofrelse er kommet. |
g) | På mit uplettede Hjertes alter skal I opofres til Faderens fuldkomne forherligelse. Jeres himmelske Fader skal herliggøres. Han har skabt hele universet til dette, og Han virker med kærlighed, at også den mindste begivenhed i jeres tilværelse bliver til jeres bedste. Derfor har Han hengivet sin Søn til jeres frelse. I jer, i Jeres liv, i jeres fred, i jeres glæde bliver den himmelske Fader herliggjort. |
h) | - På mit uplettede Hjertes alter skal I ofres til fuldkommen forherligelse af Sønnen. Sønnen skal herliggøres. For dette er Han kommet til verden. Og Sønnen vil blive herliggjort, når Faderens vilje opfyldes af alle på en fuldkommen måde. Da fortsætter Sønnen med at give vidnesbyrd om Faderen. Dette er Hans vidnesbyrd, at Hans vilje må blive opfyldt af alle skabninger. Hans vilje er det, at I skal blive ét med Sønnen for på denne måde at blive ét med Faderen! Så aflægger I vidnesbyrd om Sandheden, og Sandheden vil gøre jer fri. |
i) | - På mit uplettede Hjertes alter bliver I opofret til Helligåndens fuldkomne Herlighed. Helligånden skal herliggøres. Derfor skænkes Han jer uden ophør af Faderen og Sønnen. Og Helligånden herliggøres, når Han renser og forvandler jer med sin guddommelige ild, så at I - i Ham og gennem Ham - kan elske Faderen og Sønnen. |
j) | Således
lever I i den hellige Treenigheds Hjerte og bliver opofret til dens
fuldkomne Herlighed. |
k) | Tiden for jeres opofrelse er kommet. |
l) | I disse tider skal
den allerhelligste Treenighed herliggøres. Derfor er I kaldede
til at være uforfærdede vidner om Sandheden. Timen for det store frafald er kommet, og I har den opgave at formidle den guddommelige Sandheds stråleglans til alle mennesker. |
m) | I gennemlever tiden for det store fordærv, hvor menneskeheden igen er blevet hedensk - værre end på Syndflodens tid, og I er kaldede til at sprede Hellighedens lys. I det dybe syndens mørke, som har sænket sig over verden, skal I være brændende fakler af hellighed og renhed! |
n) | I timen for vold og had, uhæmmet egoisme og krige er I kaldede til at være uforfærdede vidner om kærlighed. |
o) | Nu truer orkanen
med at bryde løs, og Kirken og verden er kaldet til at gennemleve
den store prøvelses frygtelige time. Derfor bliver I i dag
opofret på mit rene Hjertes alter. |
p) | Tiden for jeres opofrelse er kommet. |
q) | Jeg er altid i
jeres nærhed og leder jer ved hånden hvert øjeblik,
akkurat som en moder leder sine små børn. Jeg vil være hos jer på en ganske særlig måde i de blodige øjeblikke af jeres præstelige lidelse og i jeres martyrium. |
r) | I vil da se mig og juble, for I vil skue jeres Himmelske Moder, der opofrer jer som små lam på sit rene Hjertes alter til fuldkommen Herliggørelse af den Allerhelligste og Guddommelige Treenighed. |