www.dongobbi.dk - Den Marianske Præstebevægelse - Don Stefano Gobbi | |
Tidernes ende |
|
485 | Rubbio
(Vicenza), 31. december 1992 |
Årets sidste nat. | |
a) | Elskede sønner, lad jer nænsomt undervise af mig. Forén jer på denne årets sidste aften i bøn, og lyt til jeres himmelske Moders ord, jeg, som er profeten for disse sidste tider. |
b) | Tilbring ikke disse årets sidste timer i larm og adspredelse, men i stilhed, i indre fordybelse og betragtning.. |
c)
|
Jeg har bebudet jer mange gange, at tidernes ende og Jesu komme i herlighed er meget nært forstående. Nu vil jeg hjælpe jer med at forstå de tegn, som er beskrvet i Den hellige Skrift, og som peger henimod, at Hans komme i herlighed nu er nært forestående. |
d) | Disse tegn vises
klart i evangelierne og i Peters og Pauli breve, og de er i disse
år i færd med at gå i opfyldelse. |
e) | -Det første tegn er udbredelsen af de vildfarelser, som fører til tab af troen og til frafald. |
f) | Disse vildfarelser udbredes af falske lærere, af berømte teologer, som ikke længere underviser i evangeliets sandheder, men fremfører ødelæggende kætterier, som bygger på fejlagtige menneskeskabte tanker. Det er på grund af undervisningen i vildfarelser, at den sande tro går tabt, og det store frafald spredes allevegne. |
g) | Agt vel på, at ingen skal føre jer vild! Thi mange skal komme i mit navn og sige: Jeg er Messias, og de skal føre mange vild. Mange falske profeter skal fremstå og vil føre mange vild [Matt 24, 4.5.11] |
h) | Herrens Dag vil
ikke komme, før det store frafald fra Gud er sket [se 2. Tess 2,3] |
i) | Falske
profeter vil opstå iblandt jer. De vil sprede ødelæggende
vranglærdomme, og vil fornægte den Herre, som købte
dem. I deres løsagtighed vil de finde mange tilhængere,
og gennem deres fejltagelser vil Sandhedens vej blive spottet. I deres
havesyge vil de udbytte jer med falske ord [2. Peter 2.1-3] |
j) | -Det andet tegn er udbrud af krige og broderstrid, der fører til, at vold og had tager overhånd, og at kærligheden bliver kold, alt imedens naturkatastrofer som epedimier, hungersnød, oversvømmelser og jordskælv tiltager i hyppighed. |
k) | I skal
komme til at høre krigslarm og krigsrygter. Se til, at I ikke
lader jer skræmme, thi det må komme således. Dog
er det endnu ikke enden. Thi folk skal rejse sig mod folk, og rige
mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv
både her og der. Men alt det er kun veernes begyndelse.
Og fordi foragten for Guds lov tager overhånd, vil kærligheden
vil blive kold hos de fleste. Men den, som holder ud indtil enden,
han skal frelses.[Matt. 24,6- 8. 12-14] |
l) | - Det tredje tegn er den blodige forfølgelse af dem, som forbliver tro mod Jesus og Hans evangelium, og som forbliver stærke i den sande tro. Under alt dette vil evangeliet blive forkyndt i alle dele af verden. |
m) | Elskede sønner, tænk på den store forfølgelse, som Kirken er underkastet, og tænk på den apostoliske iver hos de sidste paver, frem for alt hvor ivrigt min Pave Joh. Paul II forkynder Evangeliet for alle jordens nationer. |
n) | Så
skal man overgive jer til trængsel og slå jer ihjel, og
I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld. Og da skal mange
bringes til fald og forråde hverandre og hade hverandre. Og
dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til
et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.
[Matt. 24,9-10.14] |
o) | - Det fjerde tegn er ødelæggelsens vederstyggelighed, som vil blive fuldbyrdet af ham, som bekæmper Kristus, nemlig Antikrist. Han vil træde ind i Guds hellige tempel og anbringe sig på Guds trone og vil lade sig tilbede som Gud. |
p) | Denne person vil sætte sig op imod alt, hvad der hedder Gud og helligdom. Den lovløse vil komme i Satans kraft, med al løgnens magt og tegn og undere og med al uretfærdigheds forførelse over for dem, der fortabes.[Tess. 2,4-9] |
q) | En dag vil
I se ødelæggelsens vederstyggelighed
som Profeten Daniel forudsiger, stå på hellig grund (den
som læser det, han give agt) [Matt. 24,15] |
r) | Elskede sønner, for at I må forstå, hvad der menes med ødelæggelsens vederstyggelighed, læs, hvad der bliver forudsagt af profeten Daniel. Gå bort, Daniel, for disse ord er skjult og sat under segl, indtil tidernes ende. Mange vil blive renset og helbredt i sjælen; men de ryggesløse syndere vil vedblive at gøre ugudelige ting. Inge af de gudløse vil forstå disse ting, men det skal de forstandige. |
s) | Fra den tid, hvor det daglige offer ophæves, og ødelæggelsens vederstyggelighed rejses, skal der gå 1290 dage. Salig er den, der holder ud og oplever 1335 dage [Daniel 12,9-12] |
t) | Den hellige messe er det daglige offer, den rene offergave, som overalt bringes til Herren fra solopgang til solnedgang. |
u) | Messeofferet
fornyer og aktualiserer det offer, som Jesus fuldbragte på Golgatha.
Men idet man antager den protestantiske lære, vil man sige,
at messen ikke er et offer. men kun et helligt måltid til minde
om det, som Jesus gjorde ved den sidste nadver. Og således vil
celebreringen af den hellige messe blive undertrykt. Og i denne afskaffelse
af det daglige offer består ødelæggelsens vederstyggelighed
gennemført af Antikrist, og den vil vare ca 3½ år,
det er tolvhundredeoghalvfems dage. |
v) | - Det femte tegn består af ekstraordinære fænomener, som vil finde sted på himmelhvælvingen. |
w) | Solen skal formørkes og månen ikke skinne, stjernerne skal falde ned fra himmelen, og himlenes kræfter rystes [Matt. 24,29]. |
x) | Solunderet, som fandt sted i Fatima under min sidste åbenbaring, skal være jer et tegn på, at I allerede er indtrådt i de tider, i hvilke disse begivenheder vil finde sted, som skal forberede jer på Jesu genkomst i herlighed. |
y) | Og så
skal Menneskesønnens tegn vise sig på himmelen, og da
skal alle folkestammer på jorden jamre sig, og de skal se Menneskesønnen
komme på himmelens skyer med stor kraft og herlighed [Matt. 24,30] |
z) | Mine elskede, mine børn, indviet til mit Uplettede Hjerte, jeg har villet undervise jer om disse tegn, som Jesus udpegede for jer i sit evangelium for at forberede jer på tidernes ende, for de vil finde sted her i jeres levetid. |
A) | Det år, som nu går mod sin afslutning, og det år, som er ved at begynde, udgør en del af tiden for den store trængsel under hvilken frafaldet breder sig, krige tager til i antal, naturkatastrofer forkommer mange steder, forfølgelser intensiveres, budskabet om Evangeliet bliver forkyndt for alle mennesker, ekstraordinære fænomener finder sted i på himlen, og øjeblikket for den fulde manifestation af Antikrist nærmer sig mer og mer. |
B) | Og derfor kalder jeg jer til at forblive stærke i troen, sikre i håbet og brændende i kærligheden. Lad jer lede af mig, og saml jer alle i mit rene hjertes sikre tilflugtssted, som jeg har beredt for jer netop til disse sidste tider. Læs sammen med mig tegnene for jeres tid, og lev i hjertets fred og tillid. |
C) | Jeg er altid med jer for at fortælle jer, at virkeliggørelsen af disse tegn med sikkerhed viser jer, at tidernes ende er nær med Jesu genkomst i herlighed. |
D) | Lær af lignelsen om figentræet: Når dets grene bliver saftfulde og får de første blade, så skønner I, at sommeren er nær. Således kan I også skønne, når I ser alt dette ske, at jeres forløsning er nær [Matt 24, 32-33 og Luk. 21,28]. |